Aug 312010
 

Kazunori Yamauchi, chef for Polyphony Digital (firmaet bag Gran Turismo-serien) har udtalt via Twitter, at Gran Turismo 5 kommer til at kræve hele 10 GB lagerplads for at køre flydende og uden de store load-tider.

Der er spil der bliver forsinkede, og så er der Gran Turismo 5. Spillet blev afsløret på E3 2006, og først til november får vi spillet at se (3. november i Europa og Japan, 2. november i Nord- og Syd-amerika.). Nu er der så dukket endnu en hæmsko for GT5 op, nemlig den harddiskplads spillet kræver for at køre flydende på din PS3.

På Twitter skrev Kazunori Yamauchi, CEO for Polyphony Digital (firmaet bag GT5), at den 10 GB harddiskinstallation som man kommer til at kunne vælge, vil fjerne Blu-ray-loadingtiderne, og det vil så igen resultere i en hurtigere og mere flydende oplevelse.

Den anden mulighed man får er en installation på sølle 256 MB, der så ikke giver dig det ovenstående. Kazunori Yamauchi har tidligere udtalt, at Gran Turismo 5 er for avanceret til PS3, og at det faktisk ville være mere passende til en kommende PS4.

Kilde: Adrian Trige Akthar

Possibly Related Posts: